Skattekommissionens forslag til skattereform

Du kan læse skattekommissionens samlede forslag til skattereform ved at downloade sammenfatningen eller hele rapporten. Klik på en af de to knapper ovenover.

10 Spørgsmål og svar om skattekommissionens forslag til skattereform

1. Hvorfor skal der laves en skattereform?

Fordi arbejdsudbuddet falder med 100.000 helårspersoner i de kommende år i takt med at der kommer flere ældre. Det er med til at give et hul i de offentlige finanser på 14 mia. kr. Hvis det skal løses, så kræver det at flere kommer i arbejde. Derfor skal skattereformen sænke skatten på arbejde, så flere får tilskyndelse til at yde en ekstra indsats. Skattereformen skal samtidig være med til at fremtidssikre det danske skattesystem i en globaliseret verden og bidrage til at nå de ambitiøse målsætninger inden for klima og miljø.

2. Gives der skattelettelser i bunden eller toppen?

Begge dele. 2/3 af skattelettelserne går til bundskat, beskæftigelsesfradrag og kompensation for grønne afgifter. 1/3 til at fjerne mellemskatten og sænke topskatten. Men det er lettelserne i toppen, der giver de største gevinster til samfundet. De er med til at give ¾ af reformens effekt på flere i arbejde og bedre offentlige finanser

3. Hvor meget bliver skatten sænket?

Bundskatten bliver sænket med 1½ pct.enheder, mellemskatten på 6 pct. afskaffes og topskatten sænkes fra 15 pct. til 13½ pct. Samtidig hæves beskæftigelsesfradraget og grænsen for, hvornår man skal betale topskat.

4. Kan skattelettelser få folk til at arbejde mere

Ja, det viser langt den meste forskning. Det gælder særligt hvis det er skatten på den sidst tjente krone der sænkes. Hvis folk får skattelettelser vil der være en tilskyndelse til at holde mere fri, men hvis skatten på den sidst tjente krone sænkes, så kan det bedre betale sig at tage en ekstra vagt, flytte til et nyt og bedre job eller måske gå på fuld tid i en periode. Samlet viser forskningen at der vil blive arbejdet mere.

5. Hvad sker der med indkomstfordelingen?

Danmark vil stadig være et af de to lande i OECD, der har den mest lige fordeling. Samtidig fastholdes en topskat på 13½ pct., så det stadig er de højeste indkomster, der betaler mest i skat.

6. Hvor meget stiger de grønne afgifter

For en almindelig familie med hus, bil og to børn stiger de grønne afgifter med 2.300 kr. om året. Til gengæld får familien kompensation via den nye grønne check og det forhøjede personfradrag.

7. Hvad med boligejerne?

De fleste boligejere vil vinde på reformen, fordi de vil få lavere skat. Skattekommissionen foreslår, at værdien af rentefradraget reduceres fra 33 pct. i dag til 25 pct. Pga. finanskrisen foreslår kommissionen, at ændringen først indfases gradvist fra 2012 til 2015 med 2 pct.enheder om året, hvorimod den lavere skat på arbejde vil træde i kraft allerede fra næste år.

8. Er reformen fuldt finansieret?

Ja. Der er 35 mia. kr. i lavere skat på arbejde og 35 mia. kr. i finansiering.

9. Hvad med de såkaldte ”dynamiske effekter”?

De dynamiske effekter er udtryk for, at folk ændrer adfærd pga. nye regler. Når prisen på noget stiger, så køber man ofte noget mindre af det. Når skatten på arbejde falder, så fører det til at flere arbejder mere, fordi de får mere ud af det. Forsigtige beregninger viser, at de dynamiske effekter af forslaget til skattereform betyder 24.000 flere i øget arbejdsudbud og 7 mia. kr. i bedre offentlige finanser. De er ikke indregnet i selve finansieringen af skattereformen. Det er med andre ord reformens ”overskud”, som kan bidrage til at lukke hullet i de offentlige finanser.

10. Hvornår træder det hele i kraft?

Skattekommissionen har afsluttet sit arbejde og afleveret sin rapport. Den overordnede tidsplan er, at Folketinget skal vedtage ændringerne i skattelovgivningen inden sommer 2009, så de fleste ændringer kan træde i kraft 1. Januar 2010. Der vil dog helt sikkert ske en række gradvise indfasninger. F.eks. foreslår kommissionen selv, at rentefradraget først ændres gradvist fra 2012 til 2015.

På denne hjemmeside kan du også se eksempler på, hvad reformen betyder for forskellige persontyper.